I sommerferien, hvor solen skinnede varmt og dejligt, og Danmark viste sin skønneste side frem, var jeg på sommerhøjskole for en dag.

Nordfyns Højskole dannede rammen for Depressionsforeningens årlige sommerhøjskole.

Ugens første oplæg kom jeg med. Overskriften var: ”Mit møde med depression -om lavpunkter, vendepunkter og nye navigationspunkter”.

Jeg havde set frem til at komme på sommerhøjskole for at dele refleksioner og erfaringer fra eget liv. Foredragssalen blev stille fyldt op inden morgensang og dagens oplæg, – og hvilken mangfoldig forsamling. Genklang og genkendelse fra tilhørerne kom i form af grin, bemærkninger, snøften, ”thumbs up” og indimellem dyb stilhed – fra begyndelsen og til debatten i plenum ebbede ud.

Der var meget feedback og flere nævnte, at oplægget og den ærlige fremstilling havde gjort stort indtryk. En håndfuld nævnte, at de fandt det spændende og interessant, at jeg havde inddraget troen på Gud i fortællingen af min Recovery.

Efter en skøn og berigende dag i Bogense kørte jeg hjem. Fyldt med glæde og taknemmelighed for at være sammen med så mange fantastiske og skønne mennesker. Mennesker, der befandt sig vidt forskellige steder i livet, hvor stort set alle kendte alt for godt til bipolar lidelse, depression eller andre psykiske lidelser. Måske var det derfor, der blev skraldgrinet, når det mentale spejl reflekterede genkendeligheden. Ligeledes trillede der en tåre, når smerten, derouten og det manglende livsmod og -lyst blev tematiseret.

Jeg håber inderligt, at langt de fleste oplevede at få en idé, inspiration eller en flig af håb, trøst eller tro på, at deres egen Recovery gradvis bringer til et liv i balance.