STILHED

Stilheden kalder stille.

Af stilheden og intetheden kommer alting
og af ingenting kommer af intet.

I stilheden formes, i stilheden fødes og i stilheden findes alt,
i stilheden udvikles og der bliver jeg til.

I stilheden høres absolut intet og alt høres,
her fornemmes og der kobles til og fra.

I stilheden stimuleres minderne af i går,
tankerne om nu´et og drømmene om i morgen.

I stilheden understøttes tankerne og intellektet,
der udfordres og nuanceres perspektiverne.

Stilheden beriger og beroliger behageligt og udfordrer ubønhørligt.

I stilheden fornemmes det der kilder bag øret og føles rart,
i stilheden mærkes en cutting der driver til vanvid og fra sans og samling.

Stilheden fremmer døsigheden ligeså forstandigheden.

Forsigtigt ankommer stilheden, når den stille inviteres ind, som en fugl.
Hurtigt forsvinder stilheden, som en isfugl der flygter til sit skjul.

Når stilheden søges kommer den stille til mit liv, når stilheden forsages vender den end ej,
sin opmærksomhed imod mig.

I stilheden er fokuseret opmærksomhed og nærvær er i stilheden,
stilheden genererer sin egen tilstedeværelse og sin helt egen værdi.

Når stilheden udelukkes lukkes der op for uroen og ufreden breder sig stille rundt,
når stilheden inkluderes, er roen inkluderet, ufreden ekskluderes.

Stilhed er stilhed som den præfereres, om end der er lyde fra dem der elskes,
moder, broder, elsket, navne jeg bedst kan li’.

Inderst kaldes efter stilheden med yderste stille kald.

Inderst kalder stilheden med et yderst stille kald.

Inderst kalder stilheden yderst stille.

Stilheden kalder stille

STILHED