MIN VEJ TIL FRED OG BALANCE GENNEM LIVET

Et afsæt hvorfra intentionen er at understøtte til at leve sit liv autentisk, i medgang og modgang.

 

Hvad giver de rødeste kinder, og hvad er vi mest angst og bange for at tale om ved middagsbordet, over fredagsøllen eller i kantinen? Forskellige emner kan være udfordrende og besværlige at få os danskerne til at sætte ord på, og de emner der ligger på top tre listen er psykisk sygdom, religion og tro samt døden.

I en måling foretaget af Gallup for Berlingske peger næsten en tredjedel af de 1.051 adspurgte på psykisk sygdom som vor tids største tabu. Næst flest svarer religion og tro, mens lidt over hver tiende mener, at døden er tidens største tabu.

(kilde: Den 3. sep ´16 på Berlingske på b.dk)

Jeg var gennem flere år sygemeldt med stress og svær depression. I begyndelsen af forløbet kunne og ville jeg ikke erkende det faktum, at jeg var syg, paradoksalt nok, hverken overfor mig selv og slet ikke i forholdet til mine omgivelser. Jeg burede mig inde og gav mig ikke selv friheden til at være det, som jeg var, nemlig alvorligt syg. Med hjælp og støtte fra min kærligt og til stadighed kærligt insisterende hustru, blev den uholdbare situation gradvist vendt 180°

I stedet for at være tynget af uudholdelig skam og skyld og kassere de svære år af livet, traf jeg valget at være autentisk og stå ved det, jeg gjorde og ikke gjorde. Efterhånden har jeg forliget mig med den lidelse, som var en bestanddel af de år, og som jeg nu er ved at lære at leve med konsekvenserne af.

Jeg har valgt at stå ved og fortælle min historie. Den personlige historie er en metode til at imødegå stigmatisering og tendens til betyngende tabuisering i forholdet til mennesker, der lider af stress, depression og andre psykiske lidelser.

I store dele af de svære år skrev jeg et væld notater, tanker og frustrationer ned, og på et tidspunkt valgte jeg at træde helt ud af tabuiseringens klamme skygge og satte mig som et brugbart redskab og mål at skrive en bog, hvori jeg går i klinch med de komplicerede tematikker, der fyldte uoverkommeligt meget i mit og i min families liv.

Inden bogen udkom i foråret 2017 blev jeg flere gange udfordret til at komme og holde foredrag og oplæg med afsæt i, at livet fluktuerer og indimellem gør hamrende ondt.

Det er vildt spændende og enormt berigende at få lejlighed til at dele liv på godt og ondt og debattere emner, som vi sædvanligvis ikke er så begejstrede for at snakke om. Derfor har jeg lavet dette lille tiltag, en hjemmeside, der fungerer som afsæt til formidling af nogle af de grundvilkår, som jeg er blevet orienteret imod gennem de sidste år. Det er eksempelvis stilheden, retræten, troen og autenticiteten i livet.

INTENTIONEN

Intentionen er, helt enkelt, at invitere med til en autentisk, personlig og/eller professionel vandring.

Efter turbulente år med længerevarende stress og svær depression og deraf en sygemelding på flere år er jeg atter tilbage i livet, omend med andre forudsætninger og vilkår, end før jeg blev syg.

De år har lært mig, hvor betydningsfuldt det er at se virkeligheden i øjnene, til trods for at det kan være angstprovokerende og føles uoverskueligt og umuligt.

Relativt tidligt i sygeforløbet blev jeg tilskyndet til at være åben og transparent omkring forholdene jeg befandt mig i. I stedet for at være indelukket og privat og omgive mig med skyld og skam, begyndte jeg forsigtigt at bryde den tabuisering, jeg oplevede for mit eget vedkommende og ligeledes rigtig mange andre steder. De første gange, hvor jeg blev spurgt til noget, der vedrørte sygdommen, syntes jeg, det var pinligt og skamfuldt at sætte ord og begreber som stress, udbrændthed, selvmedicinering op i forhold til mig selv og ikke mindst depression og psykisk sygdom var ganske enkelt umulige at fremstamme.

Min klare intention er, at jeg nu i 2. halvleg af livet vil være med til at gøre en forskel for andre, som befinder sig i livssituationer, hvor der er brug for en skulder og et refleksivt rum med empati og en udvidet forståelsesramme for det at have det svært i og med livet.

Intentionen er at give fornyet perspektiv på eget liv, både på et fagligt og personligt plan. Verden i dag er oftest kendetegnet af høj fart og kompleksitet. Der bliver fra alle sider kaldt på div. kompetencer, robusthed og forandringsparathed! Vi skal gerne have succes i alle sfærer af livet, lige fra dobbeltsengen og langt ind i det offentlige rum. Kan vi udrette hvad som helst, vi sætter os for, blot vi yder max, har styr på og kontrol over tingene og er fokuserede? Kan arbejdsomhed, fokus og målrettethed altid føre til det perfekte liv?

Jeg vil inspirere med tanken om, at stilhed, nærvær og opmærksomhed genererer sin egen form for værdi og opmuntrer til et kritisk perspektiv på det personlige og arbejdsmæssige liv.

Intentionen er, at du finder et autentisk og relevant eksempel på, hvorledes det trods en fatal maveplasker er muligt at reetablere egne værdier som et afsæt til en ny fremtid.

Derudover vil jeg gerne medvirke til styre udenom selvpåført eller andres tabuisering og negligering af penible emner. Endvidere er ønsket, at du får genetableret håbet om at opnå en varig forandring i livet.

Jeg vil, at du får øjnene op for at dit liv, uanset hvad du befinder dig i, er værd at leve. At du ikke blot nødtørftigt består distancen, men at du får lov til at opleve, at livet er meget mere end det, du hidtil har erfaret, og at uanset hvad du har gjort eller ikke gjort, er der altid en udvej.

Hvorfor denne filantropiske intention om at vandre med i andres liv og dele af barsk betalt erfaring?

Ganske enkelt fordi jeg har erfaret det fantastiske i ”dele-princippet” (del og der skal deles). Min erfaring er, at når jeg deler ud af det, jeg har erhvervet, mangler jeg ingenting, det indeholder en boomerang effekt.

Kig på hjemmesiden og lad dig eventuelt inspirere af de forskellige temaer, som du kan profitere af, i den livsfase hvori du befinder dig. Mit håb er, at du kan blive inspireret af emnerne, uanset om du er i krise, nysgerrig, pårørende, sygdomsramt eller fagperson. Det kan være gennem bogen ”Tro, Stress og Depression”, foredraget ”Når livet gør mere end ondt” eller gennem de forskellige Retræter.

Læs om hvad jeg har på hjertet. Hvad var det, der understøttede til en markant forskel for mig, da jeg måtte erkende, at vandringen havde taget en anden retning end der, hvor mine oprindelige værdier og prioriteringer befandt sig?

Du vil ikke finde nemme løsninger og konkrete svar på, hvad du kan gøre i din aktuelle situation men i højere grad ærlige, retoriske og refleksive spørgsmål affødt af mit perspektiv, der i nogle år var fra undergrunden af livet.

Gennem mine foredrag får du et yderst relevant og autentisk indblik i hvorledes, det kan føles at ramme bunden af livet.
Ligeledes får du fortællingen om vejen op og tilbage mod et værdigt liv.
Claus Søndergaard

    Jens Henrik Kirk

     

    Claus Søndergaard tager udgangspunkt i sine egne oplevelser med stress. Han bruger på den måde sig selv og deler ud af sine personlige kampe og erfaringer. Det gør han på en energisk og spændende måde, hvor man, som modtager, får konkrete værktøjer og gode råd med sig hjem. Claus er meget velforberedt og har et klart mål med, hvad han ønsker at viderebringe om stress og psykisk sygdom. Jeg kan varmt anbefale Claus som autentisk forfatter og formidler.

     

    Jens Henrik Kirk

    Claus Søndergaard
    2016-06-30T11:58:51+02:00

    Jens Henrik Kirk

      Claus Søndergaard tager udgangspunkt i sine egne oplevelser med stress. Han bruger på den måde sig selv og deler ud af sine personlige kampe og erfaringer. Det gør han på en energisk og spændende måde, hvor man, som modtager, får konkrete værktøjer og gode råd med sig hjem. Claus er meget velforberedt og har et klart mål med, hvad han ønsker at viderebringe om stress og psykisk sygdom. Jeg kan varmt anbefale Claus som autentisk forfatter og formidler.  
    0
    0
    Claus Søndergaard

    STILHED

    Af Claus O. Søndergaard

    Read